• Om
    • Landsbyklynger
    • Kommunen og klyngen
    • Start en ny klynge
    • Processen
    • Sekretariat for Landsbyklynger
  • Klynger
  • Viden
    • Nyheder
    • Nyhedsbrev
    • Publikationer
    • Videoer
  • Nye projekter
    • Mødestedet
    • Unge i Landsbyklynger
  • Kontakt
Menu
  • Om
    • Landsbyklynger
    • Kommunen og klyngen
    • Start en ny klynge
    • Processen
    • Sekretariat for Landsbyklynger
  • Klynger
  • Viden
    • Nyheder
    • Nyhedsbrev
    • Publikationer
    • Videoer
  • Nye projekter
    • Mødestedet
    • Unge i Landsbyklynger
  • Kontakt
Gyldendal Havn

Forside / Klynger / Sydvest Salling

Sydvest Salling

De fire sogne Lem, Vejby, Håsum og Ramsing i den vestlige del af Skive Kommune ønsker med deltagelse i projektet at skabe en fælles identitet. På den måde skal nye borgere trækkes til og tilbuddene til området nuværende beboere forbedres.
Del på email
Del på linkedin
Del på twitter
Del på facebook

Den sydvestlige del af Salling er kendetegnet af de typiske landdistriktsrelaterede udfordringer, hvilket man med deltagelse i projektet ønsker at løse. Det drejer sig om eksempelvis tab af arbejdspladser, lukning af skoler og manglende lånemuligheder til boliger. Håbet i området er, at sognene ved at arbejde sammen kan få to plus to til at give fem:

”Tidligere var vi selvbærende landsbysamfund, der kunne det hele selv. Fremadrettet skal vi være en selvbærende egn, der bygger på samarbejde og tillid og udarbejder en fælles strategiplan. Vi skal glæde os over det, der er skabt, og det der kan skabes i hele området,” forklarer formand for styregruppen til projektet, Aage Dahl.

Klyngen skal derfor både bevare, forbedre og udbygge det nuværende, som allerede eksisterer. I første omgang gælder det for klyngen om at opnå erfaring og tillid mellem parterne, således at klyngeidentiteten får genklang blandt beboerne. Det er derfor målet, at borgerne over tid skal få øjnene op for egnens mange muligheder på tværs af sognegrænserne og i langt højere grad komme hinanden ved.

Samarbejde på tværs

Hver for sig har sognerådene med stor succes arbejdet med forskellige udviklingsprojekter, og det er på den måde lykkedes at styrke sammenholdet inden for sognegrænserne. Det vurderes dog nu, at der er behov for yderligere tiltag, som kan samle lokalbefolkningens 1.780 mennesker på tværs af sognegrænserne.

Særligt vil landsbyklyngen Sydvest Salling arbejde med fokusområder som eksempelvis erfaringsudveksling, borgerinvolvering og skabelse af nye sociale strukturer. Helt konkret vil der blandt andet blive arbejdet for en cykelsti imellem områderne og et nyt forsamlingshus.

Ligeledes vil et fokuspunkt i landsbyklyngen Sydvest Salling være turismen. Området er kendetegnet ved en unik natur med blandt andet Limfjordens kystlinje, som udgør et stort potentiale, og som årligt tiltrækker mange turister. En del af klyngens arbejde vil i denne sammenhæng være at understøtte de etablerede turistforeninger med en fælles indsats.

Et konkret eksempel, hvor områderne allerede i dag arbejder sammen, er skoleområdet. Her hører alle sognene i dag under Vestsalling Skole og Dagtilbud. Ligeledes samarbejdes der blandt andet specifikt om en ungdomsklub, en sejlklub, foreningsaktiviteter og idrætsfaciliteter. Håbet er, at disse samarbejder kan være en inspiration for det kommende arbejde.


Fakta om klyngen

Kommune

Skive Kommune

Geografi

Byerne i de fire sogne Lem, Vejby, Håsum og Ramsing

Indbyggertal

2.463

Fokuspunkter

  • Kommunikation
  • Friluftsliv og oplevelser i naturen
  • Aktiviteter på tværs
  • Erhverv
  • Foreningsliv
  • Borgerinvolvering
  • Bosætning
  • Infrastruktur
  • Fiberbredbånd og mobiltelefoni
  • Veje og stier til rekreativ brug
  • Turisme
  • Mødesteder

Periode

Fra 1. januar 2017

Links

  • Hjemmeside
  • Facebook

Relaterede publikationer

Sydvest Salling - Strategi-thumbnail
Strategiplan Landsbyklyngen Sydvest Salling
Sydvest Salling - Analyse-thumbnail
Kortlægning og analyse - Landsbyklyngen Sydvest Salling

Landsbyklynger

Landsbyklynger er en model for landsbyudvikling, som skal understøtte samarbejder på tværs af landsbyer. Målet er at vise nye veje til, hvordan dette samarbejde kan skabe grundlag for det gode liv på landet.

Denne hjemmeside bruger cookies for at forbedre din oplevelse.
OK Fravælg Læs mere
Privatliv & Cookie Politik

Necessary Always Enabled