Ikke alle landsbyklynger består

Nogle landsbyklynger etablerer sig som en stærk og samlende enhed i et lokalområde. Andre landsbyklynger opnår ikke samme status og opløses efter en periode. Af de 29 klynger, som er etableret i løbet af Pilotprojekt Landsbyklynger og Kampagnen Landsbyklynger, er to i skrivende stund ikke længere eksisterende. En af disse er Landet mellem fjordene.

At etablere en landsbyklynge er svært. Særligt efter projektafslutning når midlerne og konsulenten forsvinder. Det måtte man sande i Landet mellem fjordene, hvor man to år efter projektets afslutning besluttede at nedlægge klyngen. Arbejdet har dog ikke været forgæves.

På et ekstraordinært årsmøde i 2018 besluttede klyngen at nedlægge samarbejdsudvalget Landet mellem fjordene – den organisering, der opstod i løbet af og fortsatte efter landsbyklyngeprojektet. De opgaver, som samarbejdsudvalget og klyngen varetog, har lokalrådene nu overtaget og vil varetage fremadrettet.

Manglende ejerskab og parathed
Landsbyklyngeprojektet havde i sit udgangspunkt ikke taget højde for, at der i området allerede er en del foreninger, som løftede mange af de opgaver, der lå i projektet. Primært de to lokalråd, de ni borgerforeninger og skolebestyrelserne. Der var i området en manglende parathed, og der var ikke ejerskab til projektet, da idéen i høj grad var født i kommunen og ikke nedefra blandt borgerne.

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget
Selvom klyngen nu er lukket ned, så har det ikke været spildt arbejde. Der er skabt resultater på flere fronter, bl.a. inden for fundraising, kommunikation og samarbejde på tværs, og der er skabt en opmærksomhed på området.

Den nu tidligere styregruppeformand for klyngen, Line Dahl Abildgaard, siger i den forbindelse om nedlæggelsen af Landet mellem fjordene:

”Vi vil gerne udtrykke taknemmelighed over den chance, som projektet har givet området for at skabe udvikling og sammenhæng. Vi er et område, hvor der i forvejen er en række aktører, som bestrider en række af de roller, der var tiltænkt landsbyklyngeprojektet. Alligevel har vi formået at sætte ting i gang, som ellers kunne have trukket i (endnu længere) langdrag. Alle synes, det har været en god oplevelse at være en del af projektet, og der er kommet meget godt ud af det.”

Samarbejder stadig på tværs
Projektet har styrket området og det tværgående samarbejde, men der er ikke længere en fælles organisering, og dermed mener Line Abildgaard heller ikke, at det er en Landsbyklynge:

”Det er ikke længere en landsbyklynge. Men det er to områder, der samarbejder, når det er nødvendigt – i langt højere grad end tidligere.”

Dette suppleres af proceskonsulenten i klynge, Marie Lenstrup, som fortæller:

”Min oplevelse er, at samarbejdet undervejs er blevet meget tættere mellem de forskellige lokale aktører, og dermed kan man jo sige, at […] klyngesamarbejdet er kommet langt med at skabe den fælles ånd, som var det egentlige mål”.

Samarbejdet har forbedret forholdet til kommunen
Det er ikke kun internt mellem aktører i området, at samarbejdet er blevet forbedret. Også samarbejdet med kommunen, som er et af de seks fokuspunkter i landsbyklyngeprojektet, er blevet forbedret:

”Ligeledes har det skabt fin opmærksomhed fra og samspil med kommunen, som vi også sætter stor pris på,” afslutter Line Abildgaard.

FAKTA om Landet mellem fjordene

• Landet mellem fjordene var placeret i Vordingborg Kommune og bestod af godt 25 landsbyer fordelt i området fra Dybsø fjord og Avnø fjord i vest til Præstø fjord i øst.
• Der bor ca. 5.000 indbyggere i området.
• Klyngen nåede bl.a. at etablere et mobilt områdekontor – læs og se mere om det her: