• Om
    • Landsbyklynger
    • Kommunen og klyngen
    • Start en ny klynge
    • Processen
    • Sekretariat for Landsbyklynger
  • Klynger
  • Viden
    • Nyheder
    • Publikationer
    • Videoer
  • Kontakt
Menu
  • Om
    • Landsbyklynger
    • Kommunen og klyngen
    • Start en ny klynge
    • Processen
    • Sekretariat for Landsbyklynger
  • Klynger
  • Viden
    • Nyheder
    • Publikationer
    • Videoer
  • Kontakt

Hvordan får vi en høj svarprocent i borgerundersøgelsen?

  • 15. januar 2018
  • 10:33
  • 00simon

Sådan lyder et klassisk spørgsmål, vi på Sekretariat for landsbyklynger modtager fra stort set alle klyngerne. Vi kan ikke give et entydigt og endegyldigt svar, der virker i alle landsbyklyngerne, da både de og borgerne, som bor i klyngen, er forskellige. Men vi kan give et bud på, hvad vi mener, er vigtigt, og fortælle om nogle af de erfaringer, der allerede er blevet skabt gennem de første borgerundersøgelser.

Grundlæggende handler det om en god forberedelse – at snakke om, hvordan undersøgelsen bliver kendt af flest mulige, hvor man skal ud og være synlig og hvem der kan hjælpe med at få kendskabet til undersøgelsen udbredt.

Brug de lokale mødesteder på en klog måde
Vi anbefaler, at man bruger flest ressourcer på de tiltag, som kan nå ud til flest borgere. Det vil fx sige, at man selvfølgeligt godt kan stille sig foran Brugsen i en hel dag og tale med de handlende her. Men måske skal man overveje kun at stå der fra 16.00 til 18.00, da det er i netop det tidsrum, flest køber deres dagligvarer.

I den forbindelse gælder det om at være netop der, hvor flest mulige borgere er samlet på samme tid. Nu er vi på den anden side, men et godt eksempel i den henseende er de mange julemarkeder, som blev afholdt i løbet af november og december. I foråret går vi ind i en periode med fx påskeudstillinger og gymnastikopvisninger, som ligeledes kan være et godt sted, at fortælle om klyngen og borgerundersøgelsen.

Skaf vejambassadører
I flere klynger er der blevet husstandsomdelt flyers med et link til borgerundersøgelsen. På den måde kommer man rundt til mange borgere, men det er også tidskrævende at bevæge sig mellem alle postkasserne i klyngens geografi. Det samme gør sig gældende, hvis man vælger at ringe på dørklokker. Det er en meget kvalitativ metode, hvor man endda får mulighed for ansigt til ansigt at fortælle om klyngen, men det er hårdt arbejde at nå ud til alle dørklokker og borgere.

En god løsning er i den forbindelse, hvis man skal rundt til mange adresser i klyngen, er at oprette et netværk eller et korps af lokale hjælpere – lad os kalde dem vejambassadører . Det vil typisk være borgerinddragelsesgruppen, der oprettet korpset ved at kortlægge vejene i de forskellige landsbyer og kontakte lokale repræsentanter, som vil hjælpe med at omdele materiale, når der er brug for det. Vejambassadørerne deltager ikke nødvendigvis i arbejdsgruppemøder, men skal selvfølgelig klædes på til opgaven, så de ved, hvad klyngearbejdet går ud på. Deres primære opgave er at støtte om borgerinddragelsen.

Husk de analoge besvarelser
Enkelte steder har frivillige været rundt på plejehjem, og hjulpet de ældre borgere med at besvare spørgeskemaet. Det er fantastisk, hvis tiden og ressourcerne er til det, men det er også et måde, hvorpå man får meget få besvarelser ind i forhold til tiden, der bliver brugt på det.

Igen er det en klar anbefaling at borgerinddragelsesgruppen nedsætter en korps, som kan hjælpe med denne del. Det er en meget konkret opgave, som er relativ let at uddelegere. Det kræver kun en kort introduktion til klyngesamarbejdet og formålet hermed.

Brug e-Boks som udsendelsesmetode
Fra Sekretariatets side anbefaler vi, at klyngerne udsender deres spørgeskema via e-Boks. Det er en metode, som koster nogle penge, men man når til gengæld også ud til stort set alle borgerne i klyngen. De første erfaringer viser, at e-Boks metoden er noget af det, som kan forøge antallet af respondenter betragteligt.

I forbindelse med udsendelsen af e-Boks, er der også eksempler på,  hvordan nogle klynger vælger at kontakte de lokale medier i form af aviser m.m., som i perioden op til borgerundersøgelsen udsender en nyhed omkring det. På den måde bliver borgernes nysgerrighed vakt.

Kontakt den lokale presse
Selvom borgerundersøgelsen ikke udsendes via e-Boks, er det en rigtig god idé at kontakte den lokale presse. Ud over at fortælle om klyngen, dets formål, meningen med landsbyklynger osv., så er det også muligt gennem den lokale presse at overbevise borgerne om, at det er vigtigt, de besvarer spørgeskemaet.

Som et eksempel på en lokal artikel om borgerundersøgelsen kan I her se, hvordan den så ud i landsbyklyngen Mariager Fjord Vest:
https://ugeavisen.dk/mariageravis/Landsbyklynge-laver-borgerundersoegelse/artikel/340112.

Udnyt Facebooks store rækkevidde
Ved siden af e-Boks og pressemeddelelser er selvfølgeligt Facebook som en oplagt mulighed. Det kræver næsten ikke noget at poste linket på en Facebookside, og det når ud til mange borgere. Vi anbefaler, at I placerer linket til borgerundersøgelsen på de Facebooksider, I selv administrerer, samt at I laver en aftale med administratorerne på de øvrige lokale Facebooksider i området. Det er vigtigt, at I følger med i opslagene, så de borgere, der har spørgsmål undervejs, også får vejledning og svar.

Et eksempel på en klynge, som har benyttet Facebook på forskellig vis er landsbyklyngen Gudmekongens land. De har både lagt en video op, hvor de motiverer til besvarelse af skemaet, de har udlovet præmier, og de har lagt linket op. For inspiration se siden her:
https://www.facebook.com/Gudmekongensland/.

Brug den lokale hjemmeside og foreningernes medlemsdatabaser
På samme måde som vi anbefaler, at I bruger Facebook, anbefaler vi også, at I bruger jeres lokale hjemmeside. Derudover har flere klynger haft succes med at udsende en mail med linket til borgerundersøgelsen via foreningernes medlemsdatabaser. Det er endnu et eksempel på en metode, hvor man når ud til mange borgere, uden at det kræver en stor indsats fra de frivillige i klyngen.

Bl.a. har flere klynger udnyttet administrationssystemet Conventus, hvorfra de har fået medlemslister for de lokale foreninger.

Opsummering
Grundlæggende kan vi altså summere op ved at sige, som vi gjorde indledningsvist, at det gælder om at planlægge indsamlingen af besvarelser bedst muligt. Det gælder om at udnytte det netværk, I er en del af, for at få uddelegeret nogle opgaver. Og det er afgørende, at I er strategiske i arbejdet og vælger de tiltag, som giver flest besvarelser i forhold til den mængde af ressourcer, I har til rådighed.

Derudover gælder det om at gøre så meget som muligt. Jo flere indsatser, der er ressourcer til at sætte i verden, desto bedre er det. Det bygger derfor på mange måder på den gamle ordsprog: Mange bække små, gør stor å.

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på email
Email

Webinarer – et tilbud til landsbyklynger

24. september 2020

Webinarerne kommer i denne Corona tid, til at stå i stedet for den netværksdag vi skulle have afholdt. Vi håber netværksdagen kommer på et eller

Læs mere »

14 ideer til nye mødesteder

30. april 2020

For at styrke livet på landet og landsbyklyngerne i særdeleshed er Realdania og Lokale og Anlægsfonden gået sammen om kampagnen ’Mødestedet’, hvor eksisterende landsbyklynger kan

Læs mere »

Når strategien er realiseret

7. august 2019

Når strategien er realiseret En sommerdag sidst i juni var en repræsentant fra Sekretariat for landsbyklynger inviteret til Landsbyen de 7 Sogne. Landsbyklyngen blev etableret

Læs mere »
TidligereTidligereLandsbyklyngen i Ringsted skal finde sit eget spor
NæsteRådgivning om fundraisingNæste

Landsbyklynger

Landsbyklynger er en model for landsbyudvikling, som skal understøtte samarbejder på tværs af landsbyer. Målet er at vise nye veje til, hvordan dette samarbejde kan skabe grundlag for det gode liv på landet.

Denne hjemmeside bruger cookies for at forbedre din oplevelse.
OK Fravælg Læs mere
Privatliv & Cookie Politik

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Non-necessary
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
GEM & ACCEPTÈR