Landsbyer står stærkere, når de står sammen

Hovedresultaterne fra evalueringen af pilotprojekt Landsbyklynger viser, at landsbyer står stærkere, når de står sammen.

I 2015 påbegyndte Realdania og DGI et samarbejde om udviklingen af landsbyer og landdistrikter i Danmark. Pilotprojekt Landsbyklynger blev iværksat med det overordnede formål at understøtte samarbejder på tværs af landsbyer for herigennem at styrke livet på landet. Udgangspunktet for pilotprojektet var derfor en overordnet idé om, at landsbyer står stærkere, når de står sammen. Med fem konkrete pilotforløb skulle det testes, om etableringen af en landsbyklynge kan bruges som et strategisk værktøj til at arbejde med bæredygtig udvikling af landdistrikter. Disse fem pilotprojekter er nu afsluttet, og hovedresultaterne fra evalueringen ligger klar.

 

Evalueringsundersøgelsen viser bl.a., at:

  • 94 % vil anbefale projektet til andre lokalsamfund
  • 87 % mener, at projektet har styrket lokalsamfundenes evne til at samarbejde
  • 87 % mener, at projektet har højnet deres evne til at se mere langsigtet på udviklingen af lokalområdet

Samlet set konkluderer evalueringen, at landsbyer står stærkere, når de står sammen.

 

Pilotprojekt Landsbyklynger har arbejdet med at styrke landsbyers samarbejde og sammenhængskraft gennem seks fokusområder: organisering, kommunikation, involvering, kommunesamarbejde, mødesteder og aktivitetsudbud. Gennem pilotprojekterne har netop de seks fokuspunkter været omdrejningspunktet i processen, og de fungerer derfor også som evalueringskriterier for projektet.

Organisering
Det er organiseringen, som danner fundamentet til det arbejde og den udvikling, der sker i klyngen. Derfor vil de øvrige mål ikke kunne opfyldes, medmindre organiseringen er på plads. Målet har i projektet været, at etablere en fælles organisering, der koordinerer på tværs af landsbyer og kendte strukturer og fremadrettet arbejder med strategiske perspektiver for klyngen med respekt for de enkelte landsbyer.

Samlet set mener 83 %, at projektet har opbygget en fælles organisering, mens 94 % mener, at den nye organisering arbejder fremadrettet med planlagte mål.

Kommunikation
Som en del af del af pilotprojekterne, har alle klyngerne fået en fælles hjemmeside, og de har oprettet en facebookside eller -gruppe. Målet har herigennem været at etablere en styrket og koordineret kommunikationsindsats, der dels sikrer information om klyngen til borgerne og dels sikrer involvering af borgerne.

86 % mener, at samarbejdet har øget kendskabet til de øvrige landsbyer og deres aktiviteter. Dog viser evalueringen også, at den øgede dialog ikke entydigt har ført til bedre koordinering. I forbindelse med styrkelsen af den fælles identitet ser 83 % hjemmesiden som et vigtigt element.  

Involvering
Skal et borgerdrevet projekt som Landsbyklynger blive en succes, er det essentielt, at borgerne inddrages. Både i form af repræsentanter til styregruppen og til nedsatte arbejdsgrupper, men også i form af involvering af den bredere befolkningsgruppe i forbindelse med eksempelvis borgerundersøgelsen og dialogmøder. Målet har i forbindelse hermed været at involvere borgerne via spørgeskemaundersøgelser, borger- og dialogmøder samt etablering af arbejdsgrupper. At skabe sammenhæng og ejerskab.

Hvorvidt borgerinddragelsen er lykkedes i de fem pilotprojekter er forskelligt fra klynge til klynge. Samlet set mener 49 % og dermed godt halvdelen, at projektet er lykkedes tilfredsstillinde med at involvere borgerne. 43 % af respondenterne mener, at projektet har styrket frivilligheden blandt borgerne, således at nye tiltag og aktiviteter, som ikke tidligere kunne etableres, nu kan realiseres.

Kommunesamarbejdet
På trods af den borgerdrevne tilgang spiller samarbejdet med kommunen en vigtig rolle i projektet. Eksempelvis deltager en kommunal repræsentant i styregruppen, og kommunen fungerer som afsender af den officielle ansøgning samt som økonomiske bidragsyder. På den måde sikres en styrket forbindelse mellem landsbyerne og de planer for udvikling, som kommunen har. Målet har i projektet været at etablere et styrket samarbejde med kommunen, så borgere og kommune i fællesskab kan optimere den kommunale service.

72 % anser, at samarbejdet med kommunen er styrket, således at borgere og kommune i dag i fællesskab kan optimere den kommunale service.

Mødesteder
Mødesteder har stor betydning for hverdagslivet og styrker i dagligdagen sammenhængskraften i lokalsamfundene. Det er derfor afgørende, at en klynges mødesteder matcher de behov for fælles mødesteder, der er blandt borgerne. Målet har i den forbindelse været at gennemføre en kortlægning af mødesteder i klyngen og udarbejde en plan for nødvendige tilpasninger.

Projektet har gennemført en kortlægning af klyngens mødesteder, og 43 % mener, at denne kortlægning har ført til en eller flere tilpasninger. 

Aktiviteter
Aktiviteter har på samme måde som mødesteder stor betydning for den enkelte, og gode aktivitetstilbud er med til at gøre et område attraktivt, hvilket kan tiltrække og fastholde borgere. Målet har derfor også været, at gennemføre en kortlægning af aktivitetsudbud i klyngen og udarbejde en plan for nødvendige tilpasninger.

Projektet har gennem kortlægningen spurgt til idéer til nye aktivitetsudbud. 68 % svarer, at disse idéer har ført til et eller flere konkrete tiltag af nye aktiviteter eller tilpasninger af allerede eksisterende aktiviteter.

 

Målet med evalueringsrapporten er at knytte den viden og de erfaringer, som pilotprojekterne har afstedkommet, til en større stilet Landsbyklyngekampagne i 2017 og 2018. Her vil DGI, Realdania og Lokale og Anlægsfonden i samarbejde med en række kommuner etablere yderligere 25 landsbyklynger på landsplan. Allerede nu er de første syv landsbyklynger i kampagnen valgt ud.

Læs om de nuværende klynger fra pilotprojektet såvel som kampagnen her.

Pilotprojekterne har testet konceptets styrker og svagheder og resultaterne anvendes fremadrettet til at udvikle konceptet og den overordnede metode.

Hent evalueringsrapporten i sin fulde længde.