Landet på Midtfyn

Hvordan sikrer man, at politikerne lytter til én, selvom man kun er et lille lokalsamfund? På Midtfyn blev etableringen af en landsbyklynge vejen til indflydelse og synlighed på den kommunalpolitiske dagsorden

Tidligere udgjorde Kværndrup, Ryslinge og Gislev tilsammen Ryslinge Kommune, men efter kommunalreformen blev landsbyerne slået sammen med et stort antal andre lokalsamfund i den nye Faaborg-Midtfyn Kommune. En række mindre lokalsamfund begyndte at konkurrere om politikernes opmærksomhed, og områdets lokalråd ønskede derfor at styrke de tre sogne og blive én handlekraftig enhed.

"Politikerne lytter, når man står sammen." Sådan fortæller præst og styregruppeformand, Malene Aastrup, og uddyber videre: ”Jeg tror ofte, man tænker, at det alligevel ikke nytter noget at henvende sig til politikerne, for de hører ikke, hvad man siger. Vores klynge - Landet på Midtfyn - har givet mulighed for, at vi kan markere os og blive hørt.

Nødvendigt at tage ansvar

Ifølge landdistriktskoordinator fra Faaborg-Midtfyn Kommune, Jens Peter Jacobsen, kræver en landsbyklynge bred lokal forankring. Derfor søger både kommune, lokalråd og formandskab hele tiden proaktivt at motivere et bredt udsnit af borgerne til at være med. "Men det kræver tid og tålmodighed at nå den brede forankring og fælles opbakning til klyngen," understreger Jens Peter Jacobsen. Han mener ligeledes, at den brede forankring giver et stærkt fundament for klyngen:

Klyngen har formået at markere sig enormt stærkt i forskellige aktuelle debatter. For eksempel er man gået aktivt ind i en aktuel sag om bevaring af de lokale haller. Det er meget positivt at se, at klyngen på den måde har fået en fælles stemme”.

I sagen om hallerne har klyngen nedsat en arbejdsgruppe, som arbejder med forskellige realistiske scenarier for, hvordan hallerne kan bevares. Og klyngen har henvendt sig til politikerne med en skrivelse, der argumenterer for hallernes betydning for fællesskabet og giver konkrete løsningsforslag. Udgangspunktet er, at hallerne er alfa og omega for landsbyklyngen, for det er her unge og gamle mødes til idrætslige formål og til sociale arrangementer.

Malene Aastrup supplerer ovenstående: ”Nogle vil måske tænke, at landsbyklyngen bare er noget, kommunen har sat i gang for selv at undgå at skulle gøre arbejdet? Det er så vigtigt at slå fast, at det er det ikke. Vi lever i et samfund, hvor vi selv er nødt til at tage ansvar, og den nødvendighed gør, at det i høj grad er lykkedes at mobilisere borgerne til at tage del.”

Stier som symbol på fællesskabet

Ét af klyngens resultater er valget af det fælles navn Landet på Midtfyn. Navnet henviser både til klyngens geografiske placering på landet, men også til det, at man kan lande på Midtfyn. Klyngens vision er at skabe forskellige moderne landsbysamfund, der står sammen. Hvor der er godt at bo. Hvor den enkelte tager del i at skabe rammer for et godt liv, både individuelt og i fællesskab med hinanden. Og hvor det meste af det, man har brug for, er inden for rækkevidde.

At denne vision kan lykkes, viser den kommende ny cyklesti mellem Gislev og Fjellerup, som klyngen længe har kæmpet for som et fælles projekt. Møder er afholdt med kommunalpolitikere, underskriftindsamlinger er gennemført, og lokalaviserne har skrevet om projektet.

Det er mit håb for området, at vi bliver bundet sammen af stier. Den kommende sti er vigtig for os, fordi stisystemer ikke kun handler om logistik og færdselssikkerhed. Stier forbinder også mennesker i fællesskaber. Jeg er sikker på, at vi trængte igennem med idéen hos kommunen, netop fordi det var et fælles ønske, og fordi vi kunne vise, at vi står sammen. Så vil politikerne gerne lytte,” afslutter Malene Aastrup.

Cykelstien, der realiseres i 2017, er både første skridt på vejen til at få bedre fysiske forbindelser og dermed større fællesskab og deling af funktioner. Og så er den et levende og stærkt eksempel på, at klyngen – i modsætning til de enkelte landsbyer – kan gøre sig gældende på politisk niveau.